Emne

Demokrati er et politisk system, hvor magten er forankret i befolkningen, hvilket betyder, at det er et folkestyre. Dette koncept kan synes teoretisk simpelt, men i praksis er det ofte udfordrende på grund af manglende entydige definitioner og klare forudsætninger.

De klassiske teorier om demokrati, som eksemplificeret af Aristoteles, fremhæver lighed for loven, ytringsfrihed og retssikkerhed. For at regulere demokratiet og sikre dets funktion er der fastlagt love, regler og procedurer. Borgerne i et demokrati er både suveræne beslutningstagere og samtidig bundet af de beslutninger, de træffer.

Denne dobbeltrolle illustrerer det komplekse samspil mellem individuelle rettigheder og kollektive beslutningsprocesser, som er karakteristisk for et demokratisk samfund.

Bier, som sociale insekter, udviser imponerende systemer for organisation, beslutningstagning og samarbejde, der bygger på principper som lighed, arbejdsdeling og fælles mål. Disse fænomener kan belyse vigtige paralleller mellem menneskers demokratiske samfund og de komplekse sociale strukturer, der findes i dyreverdenen.

Giver demokrati en evolutionær fordel? Og kan nutidige demokratier som Danmarks lære af biernes (eller andre arters) demokrati?

Mulig fremgangsmåde

• Redegør for fylogeni og udbredelse af de danske arter af bier.
• Redegør for udvalgte biers biologi, herunder deres organisation.
• Redegør for teorier om demokrati.
• Redegør for demokratiets historiske og/eller nutidige tilstand
• Undersøg, hvordan bier kan kommunikere med hinanden. Analyser nærmere hvilken rolle kommunikationen spiller for biers organisation. Inddrag gerne egne eksperimenter.
• Diskuter, om den biologiske analyse kan bidrage til den samfundsfaglige opfattelse af demokrati og vurder, om demokrati giver en evolutionær fordel.

Fagenes roller

Samfundsfag: arbejder med de sociale, politiske og økonomiske forhold, som danner grund for et givent samfund. Det er særligt begreber som repræsentation, socialitet og autoritet, som kan bidrage til en forståelse af det nutidige demokrati og dets mulige forbindelser til biernes samfund, herunder hvad eksisterende demokratier kan lære af disse samfund.

Biologifaget: arbejder med biers slægtskab, udbredelse og levevis. Det er særligt områderne populationsgenetik, bioinformatik, adfærdsbiologi og evolutionsteori, der kan bidrage til at uddybe vores forståelse af biers samfund og deres relevans for samfundsfaglige spørgsmål om organisation, samarbejde og beslutningstagning i demokratiske samfund.

Metodiske roller

Populationsgenetik: giver mulighed for at analysere genetiske variationer inden for bi-populationer og undersøge, hvordan genetisk diversitet spiller en rolle i biers tilpasningsevne og evolution. Med bioinformatik kan vi anvende moderne teknikker til at studere biers genomer og forstå, hvordan genetiske faktorer påvirker deres adfærd og evolution.

Adfærdsbiologi: giver indsigt i de processer, der styrer biers kommunikation, samarbejde og organisation. Ved at se på biernes danse- og lugtkommunikation samt arbejdsdeling inden for bikolonier, kan vi analysere, hvordan bestemte adfærdsmæssige mønstre opstår og opretholdes, og hvordan de bidrager til koloniens overlevelse og succes.

Evolutionsteorien: hjælper med at belyse, hvordan bier er tilpasset deres miljø. Ved at se på evolutionære mekanismer, såsom naturlig selektion og seksuel selektion, kan vi forstå, hvordan samarbejdsstrukturer og beslutningstagning hos bier udvikles og vedligeholdes i en evolutionær sammenhæng. Vi kan også diskutere, om demokratiske elementer, som f.eks. konsensusbeslutninger i bi-samfund, kan give bier en fordel i forhold til andre strategier.

Repræsentationsbegrebet: kan forstås både deskriptivt og normativt. Deskriptivt bruges begrebet til at kortlægge og studere hvilke befolkningsgrupper, der formelt og/eller reelt deltager i de politiske beslutningsprocesser. Normativt bruges begrebet til at fastsætte principperne for inddragelse og medbestemmelse (fx ”alle-berørte princippet”).

Socialitetsbegrebet: beskriver de processer, der skaber samhørighed og fællesskab blandt en given gruppe mennesker. Politisk set har disse processer typisk være forstået ud fra fastsættelsen af den sociale kontrakt. Sociologisk set er det særligt spørgsmål om fælles identitet og/eller fælles historie, der er vigtige.

Autoritetsbegrebet: omhandler brugen af magt, herunder særligt hvem der har den legitime ret til at træffe beslutninger, der vedrører fællesskabet. Autoritetsbegrebet bruges også til at forstå forskellene mellem forskellige styreformer, fx diktatur og demokrati. Et gennemgående spørgsmål er om grundlaget for autoritet er vold, karisma eller rationel viden.

Litteraturforslag

• https://da.wikipedia.org/wiki/Biernes_sprog
• https://www.mynewsdesk.com/dk/verdensskove/news/7-eksempler-paa-demokrati-fra-dyreriget-371537
• Seeley T. D. (2010) Honeybee Democracy
• Tønder, L. (2020) Om magt i den antropocæne tidsalder: En Introduktion. DJØF Forlag.
• https://www.biavl.dk/
• Torp K. C. og Vedel Andreas (2023) Levende systemer – systembiologi, kodebiologi og syntetisk biologi. Nucleus.
• Hansen J. B. et al. (2022) Biodiversitetsbogen. Nucleus.
• Zoologisk Have, Chimpansers demokratiske valg.
• Adfærdsstudier ved bistade.
• Videoregistreringer ved bistade.