Selvom vacciner måske er medicinhistoriens største succeshistorie, findes der stadig mange sygdomme vi ikke kan vaccinere imod. De første vacciner i historien var baseret på levende eller svækkede patogener, f.eks. koppe- og tuberkulosevacciner. Nyere vacciner indeholder derimod ofte kun en lille del af de sygdomsfremkaldende mikroorganismer, hvilket gør vaccinerne meget mere sikre.

En helt ny og universel vaccinationsmetode er at vaccinere direkte med mRNA, der koder for et eller flere proteiner fra sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Molekylærbiologiens centrale dogme beskriver hvordan genetisk information overføres mellem DNA, mRNA og protein. DNA i cellekernen koder for gener, der indeholder opskriften på proteiner. Ved transkription oversættes DNA i cellekernen til mRNA (budbringer RNA), som efterfølgende transporteres ud af kernen til cellens cytosol, hvor mRNA oversættes til protein af ribosomerne.

Ved at vaccinere direkte med mRNA, kan kroppen vaccinerer sig selv, idet mRNA oversættes inde i kroppens egne celler til protein, som efterfølgende provokerer et immunrespons. De COVID-19 mRNA vacciner vi anvender i dag koder for et protein fra coronavirussens velkendte pigge. Efter vaccination med mRNA danner kroppen antistoffer mod proteinet, og kliniske data tyder på, at disse antistoffer er i stand til at beskytte mod infektion med CoV-2. Ud fra genomsekvensen af en hvilken som helst virus eller en bakterie kan man derfor hurtigt designe en mRNA vaccine og teste den i dyr og mennesker, hvilket gør mRNA vacciner universelle.

Lægemiddelstoffer baseret på mRNA virker inde i kroppens celler, hvilket er en udfordring, da nukleinsyrer er store og negativt ladede (hydrofile) molekyler (polymerer). De kan derfor ikke passere fedtholdige (hydrofobe) cellemembraner, som det er tilfældet for traditionelle lægemiddelstoffer baseret på små (<500 Da) og mere hydrofobe stoffer. Desuden er mRNA meget skrøbeligt og nedbrydes let, både kemisk og enzymatisk.

I de seneste årtier er der sket meget store fremskridt inden for nukleinsyrekemi. Derfor er det i dag muligt at stabilisere mRNA rent kemisk, så det har en meget længere halveringstid i kroppen og derfor kan bruges som lægemiddelstof. Desuden er der udviklet transportteknologier (delivery teknologier), der kan transportere mRNA til virkningsstedet i cellernes cytosol. Trods disse fremskridt, er det kun en meget lille del af den samlede mRNA dosis, der når virkningsstedet. Desuden er der mange omkostninger forbundet med udvikling og fremstilling af nukleinsyrebaserede lægemidler, som derfor bliver meget dyre.

Fokus i foredraget kunne være:

• Det centrale dogme
• Sygdomme, som kan forebygges eller behandles med mRNA
• mRNA vacciners virkningsmekanismer
• Kemisk modifikation og stabilisering af nukleinsyrer
• Transportsystemer til at transportere mRNA ind i målcellerne
• Formulering, fremstilling og kvalitetssikring af mRNA vacciner
• COVID-19 mRNA vacciner
• Eksempler fra forskning på Institut for Farmaci

Foredraget kan tilrettelægges efter jeres interesseområde. Dette oplæg kan ikke kombineres med oplægget ‘Nukleinsyre-baserede lægemidler’.

Underviser:
Camilla Foged, Institut for Farmaci

Praktisk info

Et besøg på PharmaSchool består typisk af

• en kort introduktion om farmaci-studiet (½ time) samt
• et eller to videnskabelige foredrag (hver af 1 times varighed).

Du har derudover mulighed for at tilvælge en rundvisning der varer cirka ½ time. Varigheden af et besøg er således mellem 1½ og 3 timer afhængigt af dine ønsker.

Klik her for at booke dit besøg