SRP – Økokritik – biologi og tysk

Emne

Økokritik udforsker og udfordrer vores forhold til miljøet, natur og kultur. Menneskets indvirkning på naturen er blevet stadig mere tydelig med klimaforandringer og tab af biodiversitet. Disse forandringer kan have alvorlige langsigtede konsekvenser for vores planet, og spørgsmålet om, hvorvidt de er reversible, er afgørende for vores fremtidige handlinger og politikker. Spørgsmålet om, hvorvidt mennesket kan tillade sig at lade stå til, er en etisk udfordring. Økokritik opfordrer til at reflektere over vores ansvar over for miljøet og over for kommende generationer. Det fremhæver behovet for aktivt at tage ansvar for vores handlinger og søge bæredygtige løsninger. En vigtig del af økokritik er også at udfordre den binære opfattelse af natur og kultur. Det indebærer at anerkende, at mennesket er en del af økosystemet og ikke adskilt fra det. Dette holistiske menneskesyn fremmer en mere bæredygtig tilgang til samspillet mellem mennesker, natur og kultur.

I dette SRP forslag lægges der op til at tage udgangspunkt i tekster om det tyske samfund og tysk litteratur om økokritik.

Økokritikken findes på forskellige områder: Sprog, filosofi, terapi, litteratur, kunst og aktivisme.

• Sprog: Spørgsmålet om, hvordan vi bruger sproget om naturen, f.eks. i metaforer, påvirker vores forhold til den. Det er relevant for økokritik, da det peger på, hvordan vores sprog og kulturelle udtryk afspejler vores opfattelse af naturen. Økokritik søger at udfordre destruktive metaforer og fremme en mere respektfuld og bæredygtig forståelse af naturen.
• Terapi: Terapeutiske sammenhænge, hvor naturen anvendes som en helbredende kraft, er også en dimension af økokritik. Denne tilgang undersøger, hvordan vores forbindelse til naturen kan have positive indvirkninger på vores sundhed f.eks. i stresshaver og med skovterapi.
• I filosofien arbejder økokritiske tilgange med nye erkendelsesmåder, der gør op med adskillelsen i subjekt og objekt. Et begreb er f.eks. ”atmosfære”, som både er fysisk og psykologisk.
• Litteratur og kunst: Flere samtidsforfattere skriver økokritiske romaner og digte, der undersøger krisen i klima og biodiversitet i forskellige genrer som f.eks. dystopier og økothrillere. Ældre værker kan også nyfortolkes fra et økokritisk perspektiv. Kunstværker tematiserer også økokrisen.
• Aktivisme: Organisationer som Fridays for Future og Den grønne Studenterbevægelse argumenterer økokritisk og vil skabe opmærksomhed omkring menneske-natur-relationen ved aktioner og demonstrationer samt i manifester.

Mulig fremgangsmåde

• Beskriv opbygningen og funktion af et økosystem.
• Redegør faktorer som har betydning for et økosystems biodiversitet og udvikling, kom herunder ind på evolutionsteorier.
• Analyser nærmere konkrete eksempler på udvikling og ændringer i økosystemer.
• Analyser og fortolk om udvalgte artefakter afspejler krisen i biodiversitet.
• Analyser den litterære og sproglige fremstilling af økosystemet og menneske-natur-forholdet i en ny tysksproget roman/novelle/digt eller i ældre tekster f.eks. af Goethe eller tyske naturromantikere.
• Analyser tekster fra tyske aktivister og ungdomsgrupper, f.eks. Fridays for Future. Indgår der forestillinger om økosystem, og hvilken retorik og argumentation bruger teksterne?
• Analyse af politiske taler og manifester.
• Diskuter og vurder om det er muligt at påvirke den binære opfattelse af natur og kultur og fremme et holistisk menneskesyn i tilgangen til sammenhæng mellem natur og kultur.

Fagenes roller

Indholdsmæssig betydning:

Arbejdet med økokritik sker med udgangspunkt i tysk litteratur om emnet og i tekster om det tyske samfund.

Tysk: Grundlagstekster om økolitteratur og økofilosofi:

• Gernot & Hartmut Böhme: øko-filosofi, fx Feuer, Wasser, Erde, Luft : eine Kulturgeschichte der Elemente, 1986 og atmosfære-begrebet
• Hubert Zapf: tysk litteraturforsker, der har skrevet en indføring i økolitteratur på engelsk:

Literature as cultural ecology.

• Jost Hermand: Grüne Utopien in Deutschland. Zur Geschichte des ökologischen Bewusstseins, 1991
• Axel Goodbody: Literatur und Ökologie (fx læsning af Goethes Faust som økokritisk)
• Litteraturforskning:
• Heinrich Detering; Menschen im Weltgarten, Die Entdeckung der Ökologie in der Literatur von Haller bis Humboldt, 2020

Det tyske samfund:

Mange gode kilder og aktuelle tekster på Bundeszentrale für politische Bildung om klima:https://www.bpb.de/themen/klimawandel/dossier-klimawandel/

• Politiske taler på partiernes hjemmesider
• Fridays for Future Tyskland: https://fridaysforfuture.de/

Biologi: Biologifaget arbejder med økosystemers opbygning og funktion. Her er der særligt fokus på populationer, biodiversitet, genpuljer, succession og evolutionsteori, der kan bidrage til at uddybe vores forståelse af påvirkning og vekselvirkning med naturen. Biologisk viden kan bidrage til en dybere forståelse af, hvordan vi fremmer en mere bæredygtig og holistisk tilgang til naturen.

Metodiske roller:

Biologi: Studiet af populationer af organismer, både i samspil med hinanden og med deres omgivelser er afgørende for at forstå biodiversitet.  Ved at undersøge, hvordan forskellige arter indgår i økosystemer og påvirker hinanden, kan vi opnå en dybere forståelse af, hvordan økosystemer fungerer, og hvordan forandringer i biodiversiteten kan påvirke økosystemernes stabilitet og funktion. Genetisk variation inden for og mellem populationer er afgørende for arters evne til at tilpasse sig ændrende miljøforhold. Biologisk viden om genetik og artdannelse kan hjælpe med at forstå, hvordan organismer udvikler sig over tid, og hvordan denne evolutionære proces er afgørende for økosystemernes dynamik. Succession er de gradvise ændringer i et økosystem over tid. Dette er væsentligt for at forstå, hvordan økosystemers opbygning og funktion ændrer sig, og hvordan menneskelig aktivitet kan påvirke disse processer. Evolutionsteori anvendes til at forstå, hvordan menneskelig aktivitet kan føre til selektionstryk på arter og påvirke deres tilpasningsevne. Biologisk viden om evolution kan bidrage til at forudsige, hvordan arter og økosystemer reagerer på miljømæssige ændringer forårsaget af mennesker.

Tysk: Litterær analyse og fortolkning: noveller, digte, diskursanalyse, retorisk analyse af politiske taler og manifester.

Litteraturforslag

(fx bøger, artikler, kilder, datasæt, eksperimenter, nøglepersoner, forfattereskaber)

• Theis Ørntoft (f. 1984)
• Charlotte Weitze (f. 1974)
• Greg Garrad (2012)
• Rueckert W. (1978) “Literature and Ecology: An Experiment in Ecocriticism”. Essay.
• https://plen.ku.dk/english/news/2021/plants-unite-the-plant-manifesto-giving-a-voice-to-a-silent-life-form/
• Naturbaseret terapi https://efteruddannelse.ku.dk/naturbaseret-terapi/
• Torp K. C. og Vedel Andreas (2023) Levende systemer – systembiologi, kodebiologi og syntetisk biologi. Nucleus.
• Hansen J. B. et al. (2022) Biodiversitetsbogen. Nucleus.
• https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2020/05/ny-forskning-vil-maaske-omskrive-biologiboegerne-groenne-planter-henter-kulstof-ved-hjaelp-af-svampe/

Kontaktperson: Anna Sandberg, lektor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk: annas@hum.ku.dk