Emne

Et udvidet blik på Danmark som øgruppe og som en del af Norden. Igennem litteraturen og fagene skal eleven gentænke dansk nationalidentitet som søfartsnation og ikke udelukkende som landbrugsland. Litterære og kulturhistoriske forestillinger om øer er velegnet som SRP-emne, fordi øer er så modsætningsfyldte: de forbindes med paradis og helvede, åbenhed og lukkethed, afhængighed og uafhængighed. Øer illustrerer en hel verden. Et mikrokosmos.

Indholdsmæssig betydning

Den måde mange danske forfattere er gået til øer på, udgør en slags genskrivning af hjemlandet – set ud fra den maritime del af den danske geografi. Øer er tit indbegrebet af både lukkethed, men også åbenhed over for kosmos og kulturmøder. Jf. Hans Henrik Møllers Burgundia og Carsten Jensens Vi, de druknede.

Fagenes roller

Dansk: Leverer skønlitteratur og tekstanalysen som metode.

Naturgeografi: Litteratur om oceanisering af dansk arkipelagisering (øgruppe).

Bindeleddet mellem fagene er et fokus på ”Danmark som ørige”.

Oceanisering af dansk arkipelagisering (øgruppe). Litteraturen skaber et nyt blik på Danmark og Norden som ø-region og et nyt blik på Danmark som ørige (inkl. Færøerne, evt. også Grønland). Danmark som postkolonial konglomeratstat. Hav og øer som litterært tema: gentænkning af dansk nationalidentitet som søfartsnation og ikke kun som landbrugsland. Dansk historie er gennemsyret af oceaniske erobringer og skibbrudstemaet i litteratur og billedkunst.

Metodiske roller

Dansk: Tekstanalysen (romananalyse). Mange forskellige, relaterede studier kan inspirere: Island Studies, Place Studies, Mobility Studies (begge fag) og hele den rumlige dimension inden for kunst og kultur.

Naturgeografi: Abduktiv metode.

Uddybende: Teorier som Bluification/Blue/Wet Humanities, Island Studies, Imagined Geography (Edw. Said) og det deraf afledte modernitetens forestillede geografier, hvor øer placeres i en uendelighed af tid og rum. Litteraturen indeholder ofte selv en metode eller spirer dertil.

Litteraturforslag

(fx bøger, artikler, kilder, datasæt og eksperimenter)

Siri Ranva Hjelm Jacobsen: Ø (2016)

Hans Henrik Møller: Burgundia (2010).

Om det litterære værk Burgundia:

Øen er for det første bare en helt konkret ø, der kan opmåles (s. 157)

Øen er romanens hovedperson

Øen er i navnene

Øen er i fortællerstemmen (68, 73)

Øen som flydeøer (59)

Øen er i livsskæbnerne

Øen er i den dybe slægtsbevidsthed

Øen er altings sammenhæng (64-68)

Øen er oprindelse og slutning

Øens skæbne er folkets skæbne og nationalkarakteren (49)

Øen fremstilles som en helhed ikke blot dens fysiske eksistens, men øen som en modernitetens forestillet geografi:

en helhedssøgende blanding af videnskabelig bevisførelse og fantasifulde spekulationer

Øen som skib, som bevægelse, rejser frem og tilbage

Øen lever også i ønavnet og skibsnavnet Burgundia, som led skibbrud og som rammesætter hele romanen (citat Bergur R. Moberg).

Naturgeografi:

Tomas Nørrekjær m.fl.: Naturgeografi C (også til B), L&U 2009

Evt. ekskursion (observation) og dataindsamling fra en udvalgt ø til sammenligning med data fra fastlandet

Asger N. Kristiansen m.fl.: Naturgeografi – vores verden (3. oplag, 2003)

Andre værker:

Defoes Robinson Crusoe,

R.L. Stevensons Treasure Island,

W. Golding Lord of the Flies,

A. Christies Murder on the Orient Express, filmen Castaway

Thomas Moore: Utopia

Harald Kidde: Helten

Martin A. Hansen: Løgneren

Vagn Lundbye: Anholt-trilogien

Hanne Marie Svendsen: Guldkuglen

Carsten Jensen: Vi, de druknede

Anne-Marie Mai: Hvor litteraturen finder sted bd. I-II

William Heinesen: Her skal danses. Geografien her er færøsk, novellen er omtalt i Bergur Rønne Mobergs bidrag til bogen ”Radierende felter. Prosaens litterære laboratorium”. (Bergur Rønne Moberg, red.).