SRP – Kunstig intelligens og identitetsskabelse – dansk & samfundsfag

Emne

Vi lever i en tid, hvor AI nævnes dagligt. Flere undervisere vælger at arbejde med AI på den ene eller anden måde i undervisningen. Emnet optager eleverne. Et eksempel på en konkret SRP-opgaveformulering i fagene dansk og samfundsfag kan derfor lyde:

Mulig fremgangsmåde

• Redegør for centrale kendetegn ved den senmoderne identitetsdannelse – herunder den betydning kunstig intelligens kan have for arbejdslivet og identiteten.
• Der ønskes en analyse og fortolkning af fremtids- og samfundsskildringen: ”April 2026” af Jeppe Krogsgaard Christensen (Gyldendal, 2017) med særlig vægt på en af fortællingerne; herunder genre, personfremstilling og tema. I analysen ønskes et fokus på arbejdslivet og de samfundsmæssige og personlige konsekvenser ved brugen af kunstig intelligens, bogen opstiller.
• Med udgangspunkt i redegørelse og analyse ønskes en diskussion af positive og negative konsekvenser ved indførsel af kunstig intelligens på arbejdsmarkedet i Danmark.

Fagenes roller

Danskfaget tilbyder eleven værkanalysen. Skønlitteraturen kan lege med og opstille et fiktivt bud på fremtidsudsigterne for kunstig intelligens.

Samfundsfag leverer den faktuelle del og teorier om emnet, som er nødvendige for at skabe en troværdig diskussion, som det fiktive værk ikke kan stå alene med.

Metodiske roller

Samfundsfaglig metode til behandling af samfundsfaglige teoretikere.

Danskfaglig metode til analyse af skønlitterært værk (tekstanalysen/romananalyse).

Litteraturforslag

Bøger:

• Brejnrod, P. (2009). Sociologi. Gyldendal. Brøndum, P. & Hansen, T. B. (2017). Luk samfundet op! (3. udg.). Colombus.
• Graves Sørensen, J. (2016). Det internationale politiske system under forandring, Columbus, 2016
• Krogsgaard Christensen, J. (2017). April 2026. Gyldendal.
• Schultz Larsen, O. (.). Håndbog til dansk: Litteratur, sprog, medier. Systime. 23

Online materiale:

• Dahl Christensen, M. (2018). Kunstig intelligens i Danmark: Potentialer og barrierer [Analyse]. Microsoft & LEAD agency. https://news.microsoft.com/wp-content/uploads/prod/sites/53/2018/04/Kunstig-Intelligens-i-Danmark-potentialer-eller-barrierer.pdf. Hentet 18 marts.
• De økonomiske, Råd. (2017). Produktivitet, velstand og konkurrenceevne: Kapitel 1 Formandskabet. https://dors.dk/files/media/rapporter/2017/P17/p17_kapitel_1.pdf. Hentet 19. marts.
• Henriksen, C. D. S., Christiansen, A. S. & Sabri, H. Individet i arbejdslivet [Bachelorprojekt, Roskilde Universitet]. https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/59810458/Individet_i_arbejdslivet_fardigt.pdf. Hentet 20 marts.
• Mckinsey&Company, M. (2017, december). Automatiseringens effekter på det danske arbejdsmarked [Hovedrapport]. Regeringen. https://www.regeringen.dk/media/4467/hovedrapport-fra-mckinsey-om-automatiseringens-effekter-paa-det-danske-arbejdsmarked-pdf-1.pdf. Hentet 18. marts.
• Produktivitetskommisionen, (2014, 31. marts). Det handler om velstand og
• velfærd [Slutrapport]. Rosendahls. https://produktivitetskommissionen.dk/media/18703/det-handler-om-velstand-og-velfaerd_slutrapport.pdf. Hentet 19. marts.
• Tranum Andersen, N. (2020). Den teknologiske udviklings påvirkning på arbejdsmarkedet: Danske implikationer [Kandidatspeciale, Aalborg Universitet]. Projekter.aau.dk. https://projekter.aau.dk/projekter/files/334555271/Speciale_Nicklas.pdf. Hentet 20 marts.

Artikler:

• Haaning, K. (2019, 23. februar). Vi vil ikke blot have arbejde, vi vil have mening. Berlinske. https://www.berlingske.dk/aok/vi-vil-ikke-blot-have-arbejde-vi-vil-have-mening. Set 25 marts.
• Jeppesen, L. S. (2021, 15. december). Kunstig intelligens polariserer arbejdsmarkedet. Vid&Sans, Arbejdsliv. https://vidogsans.dk/kunstig-intelligens-polariserer-arbejdsmarkedet/. Set d. 20 marts.
• Petersen, M. (2017, 8. november). Robotterne kommer – og med dem kommer der jobs. Politiken, Arbejdsmarked. https://politiken.dk/oekonomi/arbejdsmarked/art6195423/Robotterne-kommer-%E2%80%93-og-med-dem-kommer-der-jobs. Set 21. marts