Modellering af fremtidens klima
Fremtidens klima kan modelleres på global skala ved at regne på balancen mellem solens indstråling her på jorden og varmestrålingen fra jorden ud i verdensrummet. En klimamodel, der regner udelukkende på sådanne energi-strømmene kaldes en energibalancemodel.
Når vi ændrer på atmosfærens sammensætning ved at udlede drivhusgasser, så påvirkes varmestrålingen fra jorden således at temperaturen stiger.
Men der er også andre vigtige mekanismer på spil: Fx kan en varmere jordklode betyder mindre sne og is, som øger absorptionen af solens indstråling, også kaldet albedoeffekten. Samtidig vil en varmere atmosfære kunne indeholde mere vanddamp, og da vanddamp er en drivhusgas, giver dette en yderligere opvarmning. Disse såkaldte feedbackmekanismer er essentielle at forstå og modellere, hvis vi vil forudse hvordan jordens klima er i fremtiden. Selvom klimasystemet er komplekst, så kan man faktisk modellere effekterne nævnt ovenfor relativt godt i en energibalance-model, og det er muligt at bruge de fremtidsscenarier for klimaet, som er anvendt i den seneste rapport fra FN’s klimapanel.
I denne modellerings-øvelse, så får du en dag på NBI, hvor vi vil introducere fysikken bag en simpel energibalancemodel (skrevet i Python vha. af Jupyter Notebook) og også hjælpe jer med at forstå selve modelkoden, så I kan lave både fremtidskørsler og ændre i modellen. I modellen er det fx muligt at justere overfladens refleksivitet sammenhæng med temperaturen og størrelsen af vanddampens drivhuseffekt. Du vil også blive introduceret til, hvilke data der kan bruges til at bestemme disse vigtige sammenhænge for vores jordklode.
Forberedelse
Vi sender forberedelsesmateriale på mail til eleven
Efterbehandling hjemme på gymnasiet
Modelkørsler med forskellige drivhusgas-scenarier kan udføres
Litteraturforslag
Vejledning til installation af Jupyter Notebook (Python) sendes pr. mail
For mere information om fremtidens klima, så kan FN’s klimapanels seneste resume findes her: https://www.ipcc.ch/report/ar6/wg1/downloads/report/IPCC_AR6_WGI_SPM_Stand_Alone.pdf
Tid
Torsdag 26. februar 2026 kl. 9:00-16:00
Sted
Niels Bohr Bygningen, Jagtvej 128, 2.sal (PICE)
Eleverne skal selv sørge for transport, forplejning og evt. overnatning.
Medbring
Bærbar computer med Jupyter Notebook installeret
Tilmelding
Der er 10 pladser på øvelsen, som fordeles først til mølle.
Tilmeldingen åbner mandag den 17 november kl. 10:00.
Som lærer tilmelder du din elev og er dermed garant for, at eleven er motiveret og interesseret i at lave øvelsen. Du skal sørge for at have elevens mailadresse og mobilnummer ved hånden, da du skal bruge begge i forbindelse med tilmeldingen. Når vi nærmere os tiden for SRP-øvelserne, sender vi et program og diverse praktiske oplysninger i en mail til eleven med dig i cc.
Vi beder om, at du ikke hamstrer pladser, men kun tilmelder elever, der er regulært er interesserede i øvelserne og har takket ja til at blive meldt til. Eleverne skal tilmeldes én ad gangen.
OBS: Vær tålmodig omkring åbningstidspunktet. Der er ni øvelser, der skal opdateres med tilmeldingsfunktion, og systemet kan være lidt langsomt, så ser du ingen orange tilmeldingsbjælke, vent et par minutter og genindlæs siden (f.eks. på PC med F5-tasten)
Ser du ingen tider, skyldes det, at den pågældende øvelse er fuldt booket. Det er da muligt at blive skrevet på venteliste ved at sende en mail med oplysninger om elevens navn, mail og telefonnummer til gymnasiebesoeg@ku.dk
Det er ikke muligt at blive skrevet op til øvelserne, før tilmeldingen åbner mandag den 17. kl. 10:00
