Parasitter udnytter andre organismer til deres egen fodel, og at være en parasit er faktisk den mest ‘normale’ måde at leve på. Det anslås, at der findes flere dyrearter med parasitisk levevis end der findes fritlevende dyr. For eksempel har alle hvirveldyr mange forskellige slags parasitter, og det gælder også mennesker. Således har vi parasitter, der lever i tarmsystemet (rundorm, bændelorm, ikter og éncellede parasitter) eller parasitter tilknyttet over hud (lus, lopper, flåter). Parasitter har en central rolle i evolutionen af immunsystemet, og de formodes at være grunden til, at seksuel formering (reproduktion) opstod.

Det er særligt mennesker i udviklingslande som har mange parasitter, og hvor disse forårsager nedsat velfærd, sygdom og evt. død. Det er derfor nødvendigt at kontrollere disse parasitter hos mennesker, ligesom det også er nødvendigt at kontrollere parasitter hos vores husdyr for at opnå rentable produktion. Kontrollen kan bedst ske vha. medicinering kombineret med alternative forebyggende foranstaltninger.

Hos mennesker i den industrialiserede del af verden er der færre parasitter end i u-landene. Dette er umiddelbart meget positivt, men nye forskningsresultater tyder på, at ‘manglen’ på parasitter kan være en medvirkende årsag til en stærkt øget forekomst af autoimmune sygdomme (tarmbetændelse, multipel sclerose, sukkersyge) i den vestlige verden, og at disse sygdomme måske kan behandles ved at inficere patienterne med orm. Så selvom parasitter pr. definition er skadelige, kan nogle af dem muligvis have gavnlig effekt for mennesker med immunsygdomme.

Vælger I dette foredrag, får I automatisk et oplæg om SCIENCEs uddannelser.