Emne:

Inden industrialiseringen var det ikke teknisk muligt at have en national eller universal (global) standardtid, men med fremkomsten af telegrafen blev det nu muligt at synkronisere ure over lange afstande. I moderne tid har ny teknologi f.eks. radiosignaler og atomure gjort det muligt i ekstremt høj grad at fastlægge tiden. Tiden er en vigtig parameter i fysikken, men den har også et mere dagligdags ansigt, hvor fx den opfattede tid er subjektiv størrelse, som i høj grad kobler til den kultur mennesket lever i.

Mulig problemformulering: Hvordan har vi historisk opfattet tiden? I hvor høj grad har vores kultur og måde at anskue og måle tiden på påvirket menneskets dagligdag?

Mulig fremgangsmåde:

Redegør konkret for industrialiseringens forløb med fokus på, hvordan arbejdet på fabrikker struktureres og jernbanens rolle i industrialiseringen.

Undersøg på baggrund af kildekritiske analyser industrialiseringens syn på tid og behovet for at indføre standardtid/universaltid.

Redegør for måling af tid gennem historien. Herunder ønskes en nærmere redegørelse af tid i forhold til Einsteins specielle og generelle relativitetsteori. Udvælg flere artikler fra aviser og opslagsværker fra perioden omkring 1920 med henblik på at vurdere denne periodes opfattelse af tiden.

Perspektiver til mere filosofiske opfattelser af tiden.

Beskrivelse af fagenes roller i projektet:

Indholdsmæssig betydning: Begge fag bidrager indholdsmæssigt. Fysik med viden om hvordan man beregner tid, historie med viden om, hvorfor man har behov for at beregne tid.

Metodiske roller:

Fysik får den naturvidenskabelige metode i spil bl.a. ved at foretage (tanke)eksperimenter og udregninger. I fysik skal man give objektive beskrivelser af fænomener i naturen. Her er teori og eksperimenter centrale. Man kan enten benytte sig af den empirisk induktive eller den hypotetisk deduktive metode.

Eksperimentelle undersøgelser:

Elevens projekt kan justeres så det indbefatter eksperimentelt arbejde:

• Konstruktion af solure
• Telegrafens fysik
• Pendulbevægelser
• GPS
• Myonenes levetid. https://phys.au.dk/fileadmin/site_files/formidling/SRP/vejl_myon.pdf

 Historie får den kildekritiske metode i spil.

Litteraturforslag

(fx bøger, artikler, kilder, datasæt, eksperimenter):

• Dam, Mogens. Ebog: Introduktion til speciel relativitetsteori, Niels Bohr Institutet, 9.udg, 2015, https://www.nbi.dk/~dam/sr09a.pdf
• Dam, Mogens. Power point præsentation. Hvad er Tid?, Folkeuniversitet 2017, https://www.nbi.dk/~dam/TidFU170502.pdf

• Duedahl, P. ”Gudhjemtid”, danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gudhjemtid-indfoerelsen-af-universaltid-1-januar-1894
• Kroman, K., Om tidens udmåling og inddeling, oprindeligt udgivet i 1883 (kan anvendes som kilde til den kildekritiske analyse)
• Lautrup, Benny. Artikel: Hvad er tid? https://nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/hvad_er_tid/

• Uggerhøj, Ulrik: Tid. Tænkepauser nr. 17, Aarhus Universitetsforlag 2014
• Uggerhøj, Ulrik: Bog: Tid – Den relative virkelighed, 2006, Aarhus Universitetsforlag.
• Uggerhøj, Ulrik: Bog: Speciel relativitetsteori, , 2017, Aarhus Universitetsforlag.

• Øhrstrøm, Peter: Tidens gang i tidens løb. 3. udg. Steno Museets Venner 1999
• Øhrstrøm, Peter m.fl.: Tid – et filosofisk begreb og en målelig størrelse. Systime 2006 Øhrstrøm, Peter m.fl. (red.): Tiden i historien. Den Jyske Historiker, julenummer 1999

• Artikel om GPS. https://en.wikipedia.org/wiki/Error_analysis_for_the_Global_Positioning_System
• Artikel om atomure: https://da.wikipedia.org/wiki/Atomur