SRP – Øer som dynamisk forestilling – biologi & dansk

Emne

Øer, både de fysiske og de metaforiske, har de senere år fået et betydeligt fokus. De spiller en betydningsfuld rolle for menneskers identitet, da de ikke kun er geografiske enheder, men også kulturelle symboler, der er med til at forme selvopfattelse. Disse øer har ofte unikke traditioner, sprog og samfundsstrukturer, der bidrager til at definere denne identitet.

Metaforiske øer, såsom subkulturer, kan fungere som afgrænsede territorier, der giver mennesker en følelse af tilhørsforhold og identitet. Øer er dynamiske og kan fungere som “laboratorier” for eksperimenter og innovation som f.eks. test af nye teknologier, bæredygtige økosystemer eller politiske systemer, der senere kan overføres til fastlandet. Øer kan fungere som et mikrokosmos, hvor forskellige ideer kan afprøves først, før de eventuelt implementeres på større skala. Øer er biologisk set ofte unikke økosystemer.

Evolutionen på øer i isolation kan føre til udvikling af endemiske arter og økosystemer, der ikke findes andre steder. Øer er i denne sammenhæng laboratorier for evolution, hvor arter kan tilpasse sig på unikke måder. De kan betragtes som modeller for komplekse samspil på kontinenterne og repræsentere mikrosystemer, hvor vi kan studere samspillet mellem mennesker, kultur, økonomi og miljø i en mere overskuelig skala. De udfordringer og løsninger, der opstår på øer, kan give gode ideer til, hvordan vi bedre kan forstå og håndtere komplekse samspil på kontinenterne.

Er Øer isolerede eksperimenter, hvor evolutionen slår sig løs og afslører sin uhæmmede skaberkraft?  Kan de mange øer på Jorden være en model for komplicerede samspil på kontinenterne? Hvordan appellerer øer til fantasien?

Mulig fremgangsmåde

• Definér, hvad en ø er, og hvilke særlige forhold der karakteriserer øer dels som fysisk enhed og dels som symbol. Beskriv opbygningen af et økosystem, og de faktorer som har betydning for en populations størrelse. Her kunne man alternativt lægge fokus på forskningen i genpuljer f.eks. forskningsprojekter fra Island og Færøerne.
• Redegør for evolutionsteorier. Analysér nærmere konkrete eksempler på udvikling og vekselvirkning i bestanden af populationer, succession og ændringer i økosystemer.
• Analysér, hvordan forestillingen om en ø som et geografisk sted kan indtræde i den menneskelige sfære og blive til forestillet geografi. Her kan Anne-Marie Mai og Dan Ringgaards antologi ”Sted” være et udgangspunkt.
• Diskutér og vurdér om øer, både fysiske og metaforiske, kan være en model for komplicerede samspil på kontinenterne eller have symbolsk storhed.

Fagenes roller

Danskfaget arbejder med øer som de geografiske enheder, der appellerer stærkest til fantasien – sandsynligvis pga.  fjernheden, som skaber mystik. Alt hænger sammen på øer. Graden af overlap mellem mennesker og alt det, der er, er meget stor f.eks. i kraft af de historier øboer fortæller om hinanden. De fleste har også flere kasketter på, og dette fænomen kaldes ”occupational pluralism”, som henviser til, at mange har flere jobs for at få enderne til at mødes.

Biologifaget arbejder med økosystemers opbygning og funktion. Her er der særligt fokus på populationer, populationsgenetik, artsdannelse, succession og evolutionsteori, der kan bidrage til at uddybe vores forståelse af øers særlige betydning for både økologi og kulturel identitet. Det er også muligt at inddrage matematisk modellering af vekselvirkninger mellem arter eller et fokus på genpuljer.

Øer som små størrelser giver overblik, og derfor egner de sig godt til at være modeller i større sammenhænge. Øer bidrager med forklaringskraft af forhold i større geografiske enheder.

Metodiske roller

Biologifaget: Populationer er grupper af arter og populationsgenetik studerer variationen inden for og mellem populationer, og hvordan gener overføres fra generation til generation. Dette koncept kan overføres til menneskelig identitet, da vi ofte identificerer os med bestemte befolkningsgrupper, der deler fælles træk.

Artsdannelse beskriver, hvordan en art opdeles i to eller flere forskellige arter over tid. Dette kan relateres til kulturel identitet, hvor forskellige samfundsgrupper kan udvikle unikke kulturer og traditioner.

Succession er de gradvise ændringer over tid i et økosystem. Ligeledes gennemgår menneskelige samfund og kulturer også forandringer og udvikling.

Evolutionsteorien forklarer, hvordan forskellige træk og egenskaber udvikler sig i biologiske sammenhænge.

Danskfaget: arbejder med analyse og fortolkning, evt. diskurs.

Litteraturforslag

• https://videnskab.dk/naturvidenskab/oeer-er-evolutionens-laboratorium/
• Wilson O. og MacArthur R. H. (1967) The Theory of Island Biogeography.
• https://www.science.org/doi/10.1126/science.aam8326
• Island biogeography: Taking the long view of nature’s laboratories (2017).
• Surtsey https://whc.unesco.org/en/list/1267/
• Torp K. C. og Vedel Andreas (2023) Levende systemer – systembiologi, kodebiologi og syntetisk biologi. Nucleus.
• Hansen J. B. et al. (2022) Biodiversitetsbogen. Nucleus.
• http://www.islandbiogeography.org/
• Mai, Anne-Marie og Ringgaard, D. (2010) Sted. Århus Universitetsforlag.
• https://www.decode.com/
• https://videnskab.dk/krop-sundhed/kaempe-genom-kortlaegning-i-island-goer-det-muligt-at-finde-og-helbrede-sygdomme/
• https://videnskab.dk/kultur-samfund/unikt-gen-projekt-i-gang-paa-faeroeerne/

Kontaktinformation: Bergur Rønne Moberg, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU:  moberg@hum.ku.dk